tirsdag den 29. januar 2013

Min blog har haft 1 års fødselsdag

Midt i al den her sygdom har jeg jo helt glemt at min blog har haft 1 års fødselsdag! Helt præcis var det faktisk den 16. januar.


På det år har der været næsten 5300 sidevisninger, og der er 34 der har lyst til at læse med. Dejligt at i har lyst til at følge med i, hvad jeg laver :)
Jeg tænker at denne fødselsdag skal fejres med en Give Away, men jeg må indrømme at jeg er lidt blank for ideer til, hvad denne skal indeholde. Jeg ligger hovedet i blød og vender forhåbentlig hurtig tilbage med en afsløring :)

Sprutteindsamling

Der er rigtig mange i blogland der allerede har spredt budskabet omkring Josefines sprutteindsamling, men jeg synes også jeg vil lave et indlæg omkring det, da jeg synes det er så fantastisk et initiativ.
Sprutte Indsamling, til Neonatal babyer


Josefine med bloggen En elefant har startet en indsamling af hæklede sprutter, til for tidligt fødte børn på neonatal afdelingen på Skejby sygehus. Sprutternes arme giver de små børn tryghed, da de minder om navlesnoren fra da de lå inde i deres mors mave. Læs meget mere om det her og her.
Jeg er i gang med at hækle den første sprutte, og håber at kunne få lavet et par stykker mere, som jeg kan sende til Josefine. Hun afleverer alle sprutterne sidst i februar.
Håber at Josefine modtager rigtig rigtig mange sprutter!

Ellers får jeg ikke lavet så meget kreativt lige for tiden. Vi har lagt syge på skift herhjemme med influenza, lige siden starten af måneden. Da min influenza så var på retur, ja der fik jeg så lige bihulebetændelse oveni det hele. Gustav blev også opereret igen i fredags, så tankerne og tiden har bare været et andet sted. Jeg får dog lavet lidt på en sprutte som tiden nu er til det. Når den er færdig viser jeg den frem herinde :)

torsdag den 3. januar 2013

En krammeugle

Jeg har netop færdiggjort en krammeugle til Gustav. Det lykkedes mig endelig at lære, at hækle halve og hele stangmasker :O)

Det er mit første hækleprojekt som rent faktisk ligner noget. Har jo kun hæklet suttekæder, så jeg har fået blod på tanden til at hækle noget mere. For synes da at det her er lykkedes meget godt :O)
Den er måske lidt kedelig i farverne, men var nu nok heller ikke helt overbevist om at den blev færdig. Så jeg må jo bare lave en til :) Jeg hækler også lidt fast, så næste gang vil jeg bruge en større hæklenål, så uglen bliver lidt større :)

tirsdag den 1. januar 2013

Godt nytår!

Rigtig godt nytår til alle jer der læser med! Håber i havde en dejlig aften,  og fik sagt pænt farvel til 2012 og goddag til 2013 :O)
Jeg vovede mig ud i at lave en kransekage selv i år. Og synes nu egentlig at resultatet blev meget godt. Havde regnet med det ville blive en tro kopi af det skæve tårn i Pisa, men synes at mit tårn blev okay lige :O)




Her kommer 2013 til at stå i brylluppets tegn, så det vil der komme noget om her på bloggen. Håber dog også at få tid til en masse andet kreativt :) Men i første omgang er det Gustav det hele drejer sig om. Vi skal have en operation mere overstået,  og håber så bare at det hele kommer til at gå godt derfra.
Nu vil jeg nyde det sidste af ferien inden arbejdet kalder igen i morgen. Det skal nu alligevel blive godt at komme i gang igen :)