torsdag den 27. september 2012

Afskedskage



Jeg har sidste dag på jobbet i dag, og de skulle da have en kage :) det blev til denne.
Den er lavet med en enkelt chokoladebund, 1 lag hindbærmousse, en hvid lagkagebund, 1 lag Toblerone creme, og igen en hvid lagkagebund.
Jeg starter på nyt job på mandag, og glæder mig bare rigtig meget :)

onsdag den 19. september 2012

5 nye suttekæder...

... har set dagens lys, 2 "almindelige" og 3 til MAM sutter. Disse er ret drengede, men der er også nogle til piger under produktion :)
 Her kan i bedre se hvilke farver der er sat sammen :)
Jeg får ikke så meget andet for hånden lige for tiden, men det er nu også meget hyggeligt at lave disse suttekæder :O) Planen er at de skal med på den kommende hobbyudstilling. Aner ikke om det er noget der vil kunne sælges, men prøves skal det da. Jeg har i hvert fald hæklet 20 stk :O) En god blanding af pige og drengefarver. Men hvad mon prisen skal være??

fredag den 7. september 2012

Mere garn...

... til lageret. Måtte lige have nogle flere farver til produktionen af suttekæder, og kunne altså ikke helt beslutte mig. Synes de alle sammen er så fine. Hvad synes i? :)
Rigtig god fredag aften :O)

torsdag den 6. september 2012

En lille pung

Så blev den færdig, en fin lille lyserød pung :)
Billedet snyder den lidt lysere end den reelt er...
Den kommer med på hobbyudstillingen.

tirsdag den 4. september 2012

Elefanter...


... denne gang er de lyserøde :O)
Jeg er godt i gang med at flette en lille pung af kaffeposer. I får lige et lille glimt af den her

mandag den 3. september 2012

Nyt stof...

... selvfølgelig den slags til at sy af ;O) Posten kom med en rigtig dejlig pakke den anden dag, se bare her
Noget af det skal bruges til at sy på suttekæderne jeg har hæklet, men har også planer om at lave et tæppe til Gustav. Og så har jeg en masse andre ideer :O)
Elefant stoffet har jeg ledt meget længe efter, men det har jo nærmest været umuligt at få fingrene i, men efter at de er blevet genoptrykt er det blevet meget lettere, så der måtte lige et par stykker med i pakken :)


Jeg hækler stadig suttekæder, har nemlig fået en stand på en hobbyudstilling her i byen til november, og der skal jeg jo gerne have lidt at vise frem. Så taskefletteriet er også i gang igen :) Men mere om det senere...