onsdag den 27. juni 2012

Kaffeposer

Er blevet den heldige modtager af disse flotte lilla kaffeposer
Det er min moster der har skaffet dem, og jeg har lovet at flette en taske af dem til hende. Hun ville se om hun kan skaffe flere, for dem vil jeg da gerne eje nogle flere af :O)

tirsdag den 26. juni 2012

Kramme ugler

Se lige hvad jeg har købt i dag :O)
Jeg havde jo opskriften på den lille ugle, og var også gået i gang med at hækle den, men den var noget værre pillearbejde, så min tålmodig forsvandt efter mange forsøg. Nu vil jeg så forsøge med en af de to andre størrelser, og håber selvfølgelig at der kommer en hel ugle ud af det :O) Ellers er min mor jo heldigvis super god til at hækle, og er sikker på hun kan lokkes til at hjælpe :)
Håber at tiden og energien snart er der til at gå igang.

mandag den 25. juni 2012

Jobstart

Der er meget stille her på min blog, og grunden er simpelthen at jeg er startet på arbejde igen efter barsel. Jeg startede i onsdags, og jeg må indrømme, at når maden er lavet, Gustav er badet og puttet og madpakker smurt, ja så er jeg simpelthen så træt, at jeg ikke engang orker at finde hæklenålen frem... Så det står total stille på den kreative front.
I tirsdags fik jeg dog lavet denne kage
Min morfar blev 90 år denne dag, og hvad skulle vi lige finde på at give i gave?! Så denne kage blev en del af gaven, og han blev heldigvis rigtig glad for den :) Så glad at han syntes det var en skam at tage hul af den :O)

Håber at energien snart vender tilbage, så jeg kan få gang i det kreative igen :O)

onsdag den 13. juni 2012

Tepose taske nu med foer

I går gik jeg i gang med at sy foer til tepose tasken. Det var egentlig hurtig gjort, men fik så også mod på at lave nogle lommer til alle mine kort :) Det gik så knap så hurtigt :O) Men det lykkedes, og jeg har netop syet lynlåsen fast, så nu ser det sådan her ud
Jeg syede det fast på lynlåsen med symaskinen først. Blev enig med mig selv om, at jeg nok ikke ville kunne få det til at se ordentlig ud, hvis jeg skulle sy det fast i hånden bagefter :O)
Jeg er blevet ret glad for resultatet, især til at det er første gang jeg har prøvet at sy taske foer :) Er sikker på at det bliver min ny pung - der er jo også lige plads til mobil og nøgler...

søndag den 10. juni 2012

332 theposer senere...

... og så blev denne taske færdig

Den har fået flad bund, så der skulle gerne være plads til noget i den :O) Overvejer at begive mig ud i, at sy foer i den, med nogle lommer til kørekort osv., men kan nok ikke helt gennemskue hvordan det skal gøres...
Jeg er vild med farverne, så mon ikke den forbliver privateje ;O)

fredag den 8. juni 2012

Her dufter af the

Jeg er nemlig helt væk i the poser :O) Så stilheden her på bloggen skyldes ikke, at jeg ikke laver noget - tværtimod :) Jeg folder og folder, og fletter og fletter :O)
Synes det er nogle fine farver, så er spændt på det færdige resultat :)

Dagplejestart

I onsdags var det tid til, at denne dejlige dreng skulle starte indkøring i dagplejen

Han elsker bare sin gynge :O)


Man er vel lidt sej med solbriller og solhat :O)

Jeg var med ham i onsdags, og vi var der et par timer, og det gik bare super godt. Han var ret ligeglad med mig.
Han er kommet i dagpleje det sted vi ønskede, nemlig ved et ægtepar der begge er dagplejere. Han er allerede helt tryg ved dem, og de er bare så søde.
I går torsdag skulle han så være der alene et par timer. Det gik alt andet end godt. Han havde grædt hele tiden, kun afbrudt af en lille pause på ca 15 min, hvor han havde leget lidt.
I dag skulle han sove formiddagslur der, og også spise frokost med dem. Han græd inden jeg gik ud af døren. Behøver jeg sige at det var hårdt for mor her?? Dagplejemoren var så sød at skrive ca ½ time efter han blev afleveret, at efter jeg var kørt havde hun fået en pysser, og at han nu sov. Det var super dejligt at høre. Var MEGET spændt på, hvad han ville sige til at sove deroppe. Nu venter jeg bare spændt på om de ringer og siger jeg skal komme og spise med dem. Det aftalte vi at de skulle, hvis han var ked af det som i går.

Hvad er jeres erfaringer/historier om opstart i dagpleje? Hører meget gerne om det :)

mandag den 4. juni 2012

Endnu en suttesnor

Torsdag aften fik jeg denne suttesnor færdig
Jeg har købt nogle silikoneringe så Gustav også kunne få en suttesnor til sine MAM sutter. Han er nemlig super sej til selv at putte sutten i munden, og MAM sutter kan ikke vende forkert, så dem bruger vi meget :O) 
Stoffet jeg har syet på er katvig - det samme som jeg brugte til sengetøjet :O) Der var en del tilbage, så jeg brugte lige et lille stykke til denne.

Jeg ville have haft vist jer billedet inden weekenden, men nåede det simpelthen ikke. Torsdag var jeg i fuld gang med at pakke. Fredag formiddag gik turen nemlig mod København. Vi skulle være der fra fredag til søndag. Lørdag var der nemlig familiesammenkomst for min kærestes familie. Det var super hyggeligt. Vi var hjemme i går til aften, og var godt brugte :) Ude godt men hjemme er nu engang altså bare bedst :O)