onsdag den 30. maj 2012

Haven blomstrer

I går havde jeg en del problemer med at oploade billeder i mit indlæg, men i dag fungerer det heldigvis fint :O)
Jeg var på en lille tur i haven i går, da nogle af vores blomster er så flotte lige nu. Se selv her

Vi har ikke så mange, men dem der er, passer jeg rigtig godt på :) Vi har en stor bonderose, som er i store knopper lige nu, så glæder mig til den springer ud. Jeg er nemlig helt pjattet med bonderoser ;O)

tirsdag den 29. maj 2012

Kan ikke oploade billeder

Jeg sidder her og skriver et nyt indlæg, men da jeg så vil smide et billede ind, melder den fejl... Har forsøgt længe, og intet hjælper!?! Er der andre med samme problem?

mandag den 28. maj 2012

En dejlig pinse

Vi har haft en skøn skøn pinse. Vejret har jo været fantastisk, så vi har rigtig hygget os i haven og på stranden :O) Derfor har jeg heller ikke lavet så meget kreativt. Dog har jeg fået tapet rigtig mange af the poserne :)
Jeg er faktisk langt over halvvejs, så kan snart komme i gang med at folde :O) Er dog kommet til at tænke på, om the poser ikke egner sig til at flette et penalhus, men det må jo komme an på en prøve :)

Håber alle i andre også har haft en god pinse :O)

torsdag den 24. maj 2012

Nyt projekt

Jeg er gået i gang med et nyt fletteprojekt, og har på fornemmelsen at det er et af de større... Har fundet alle mine teposer frem, og det her er bare et lille udpluk af dem. Min plan er, at lave et penalhus. Jeg er godt i gang med at få dem i de rigtige størrelser, og så skal de jo bare lige tapes, og foldes og flettes :O) Jeg fornemmer der er lang vej igen, inden i får et færdigt resultat at se ;O)

De sidste dages fantastiske vejr har virkelig gjort noget godt for vores frugttræer. Bare se det her æbletræ - det er helt tæt af små hvide blomster. Det er bare SÅ flot :)
Spændende hvor mange æbler der kommer i år :) Vi har 3 æbletræer, 2 pæretræer og 1 blommetræ, så vi har rigeligt med frugt når den tid kommer :)


tirsdag den 22. maj 2012

Færdig

Jeg er færdig med pudebetrækket, som selvfølgelig matcher dynebetrækket :O)
Det har egentlig været færdig et stykke tid, men jeg har slet ikke siddet ved computeren de sidste dage. Vi har nemlig været i haven, desværre ikke for at slappe af og nyde vejret, men i stedet med arbejdshandskerne på. Vi har fjernet et stykke terrasse, som vi aldrig brugte, så nu er der sået græs i stedet, og så nøjes vi med de to terrasser vi har tilbage :) Og så har vi bekæmpet ukrudt, og det har bestemt taget tid, men nu ligner det en have igen og ikke en jungle :O)
Søndag var vi dog en lille tur ved stranden :)

tirsdag den 15. maj 2012

Sengetøj

Eller det vil sige dynebetræk, er nemlig ikke helt færdig med pudebetrækket, men kunne altså ikke vente med at vise jer det færdige dynebetræk :O)
Endnu engang er det Gustav der er heldig :O) Mon ikke han kan sove godt i det. Katvig stoffet købte jeg for et stykke tid siden, men først i sidste uge kom jeg i Stof og Stil efter stoffet til bagsiden. Så nu har symaskinen og jeg været i gang. Jeg dummede mig dog lige en enkelt gang, så det gav et værre pillearbejde, men det er jo straffen for ikke at tænke sig om ;O)
Dagens lys driller lidt, så farverne kommer ikke helt til sin ret.

fredag den 11. maj 2012

"Pom pom uro"

Gæt hvad min aften gik med i går... Jep, jeg lavede flere pom pom'er :O) I dag har jeg så lavet denne her
Synes den pynter så fint på Gustavs værelse, og så giver den noget farve til de hvide vægge. (Billedet er vist taget lidt skævt, og pom pom'erne skal vist også lige "studses" lidt mere :) )
Jeg overvejer om jeg skal lave en mere der kan hænge ved siden af, og så bare lidt kortere end den her... Kunne det være fint? :O)

torsdag den 10. maj 2012

Pom pom'er

Jeg har købt en pom pom maker, så nu bliver det bare ikke nemmere at lave fine pom pom'er :O) Jeg faldt over et meget meget stort nøgle garn i netto en dag, og synes simpelthen at farven er så fin, så tænkte at jeg vil lave et pom pom uro til Gustavs værelse. Ved ikke helt hvordan endnu, meeen mon ikke jeg finder ud af det :O)


Her er mit første forsøg, og det tog ikke ret lang tid at lave den, så mon ikke jeg snart kan få lavet nogle flere :)



onsdag den 2. maj 2012

Endnu et projekt er færdigt...

... nemlig sættekassen, som jeg begyndte på for efterhånden længe siden. Den er kommet til at se sådan her ud
Nu skal den bare lige op og hænge i Gustavs værelse, men der har jeg lige gang i et mindre projekt :O)
Jeg synes den er blevet fin med den blå farve - en rigtig drengefarve :O)