lørdag den 31. marts 2012

Påskepynt og stjernepude

Jeg er så heldig, at jeg har fået dette gamle og meget flotte påskepynt af et familiemedlem
Er det ikke flot? Hun havde ikke brug for det mere, og så syntes hun at jeg skulle have det :) Havde egentlig planer om, at vente med at hænge det op til næste år, hvor det vil være lidt sjovere for Gustav, men jeg tror sørme jeg går ud og klipper en gren af en busk i morgen, og hænger det derpå :O)

Og så har jeg endelig fået syet denne stjernepude færdig. Det er længe siden jeg startede på den, men den har også længe liiiiige manglet det sidste pudefyld for at jeg var helt tilfreds, men det har den nu fået. Den er ret stor, men er sikker på at Gustav nok skal få noget fornøjelse af den når han bliver større :) Den er syet efter denne DIY.


Rigtig god lørdag aften :O)

tirsdag den 27. marts 2012

Forårsblomster...

... har jeg fået plantet i krukkerne
Det er egentlig nogle dage siden, men det er først nu påskeliljerne begynder at springe ud. Jeg synes det er så hyggeligt med masser af krukker fyldt med dejlige blomster, så vi har krukker ved både fordør og bagdør og på terassen. Og så har jeg fundet nogle flettede kurve, som også er placeret rundt omkring :) Man bliver i så godt humør af flotte blomster :)

mandag den 26. marts 2012

Kreativ hygge

Sådan her ser vores spisebord ud lige nu
Jeg har gjort klar til at få sat papir i Gustavs sættekasse, så nu skal der hygges med det mens Gustav tager en lur i barnevognen.
Jeg havde jo bestilt en masse papir/tapet på nettet, og det kom i fredags. Synes det er så fint, så glæder mig til at se hvordan det endelige resultat kommer til at se ud :)

Der blev ikke tid til noget kreativt i weekenden - vi nød det gode vejr, dejligt selskab med gode venner, og i går var vi hjemme hos mine forældre, hvor Gustav rigtig charmede :O)
Hvordan har jeres weekend været??

fredag den 23. marts 2012

En tur i Søstrene Grene

Gustav og jeg var på en dyr tur til Hjørring i går. Vi skulle bl.a. have en større autostol til ham, og de er altså ikke helt billige... Men så er der styr på den, og han kan heldigvis bruge den de næste par år :) Vi fik også købt nogle andre ting vi mangler til ham.
Når vi så var afsted tog vi også lige en tur ind til centeret, og der ligger en Søstrene Grene, så der skulle vi da helt sikkert ind :) Gustav hyggede sig i barnevognen, mens mor her rigtig kunne putte i kurven :O) Her er hvad der kom med hjem




De havde så mange fine ting små jeg slet ikke kunne undvære :) Jeg glæder mig til at komme i gang med at være kreativ :)
Og så skal i da også lige se de her flotte gerbera som pynter på vores spisebord...
Ha' en rigtig dejlig fredag :)

onsdag den 21. marts 2012

Farven blå...

... er hvad denne sættekase er blevet
                                                         Før:
                                                                      Efter:
På billedet er den helt nymalet, så det er derfor blitzen skinner sådan :)
Jeg venter på at posten kommer med noget papir og tapet jeg har bestilt på nettet, og så skal jeg i gang med at gøre den rigtig fin til Gustavs værelse.
Synes at farven er super fin til et rigtigt drengeværelse :)

tirsdag den 20. marts 2012

Vinderen af min give away

Så har min blog rundet 25 faste læsere, og derfor skal der trækkes en vinder af min lille give away :)
Mange tak til alle jer der havde lyst til at deltage, og til alle jer der har lyst til at følge min lille blog :)
Der var 47 lodder, så jeg har trukket en vinder på god gammeldags manér, nemlig ved at skrive alle lodderne i hånden for derefter at trække en vinder :)
Her er alle lodderne i et fint rødt fad...

Og vinderen er..... :) 

... Havgus, der har denne hyggelige blog. Stort tillykke :) Send mig din adresse til gittesg@gmail.com  og så er tasken snart på vej til dig :)

mandag den 19. marts 2012

Mangler kun 2 faste læsere

Som overskriften siger så mangler der kun 2 faste læsere før jeg trækker en vinder til denne give away
Der er kommet mange nye læsere til i løbet af den sidste uge, og det er jo bare rigtig dejligt, at så mange gider følge med i hvad jeg laver, og har lyst til at vinde denne taske :) Et stort velkommen til jer alle sammen.
Så er det jo bare spændende hvornår jeg skal trække en vinder...

En dejlig weekend

Vi har bare haft en rigtig dejlig weekend herhjemme. Vi fik lavet en masse, og også hygget en hel del som en lille familie :) Bl.a er krukkerne nu fyldt med dejlige forårsblomster, vi har købt og sat et lille drivhus op, og så er der lavet et nyt hegn ind til haven :) Jeg fik da også bagt lidt - en banan kage og en ordentlig portion pølsehorn.
Jeg fik også fundet en stak smykkekataloger, til taske bestillingerne, og er i fuld gang med at skære dem i passende størrelse.

Jeg gik også i gang med et projekt mere, men det ligger og tørrer inden det skal have en gang maling mere, så det må i lige vente med at se :) Men jeg lover at det bliver godt når det er helt færdigt :)

Håber i andre også har haft en dejlig weekend?

fredag den 16. marts 2012

Chokolade muffins

I går fik jeg lyst til at bage chokolade muffins - jeg var nok lidt lækkersulten ;O) Og det kom der så det her ud af...

Det var lige hvad jeg havde lyst til, og da kæresten kom hjem fra arbejde gik han ombord i dem med det samme :)

torsdag den 15. marts 2012

Bestilling fra smykkefirma

Jeg har i dag fået et meget spændende opkald :) Jeg er blevet ringet op af smykkefirmaet Kranz og Ziegler...
Og hvad ville de så? Jo, for efterhånden et stykke tid siden flettede jeg nogle tasker til dem af deres egne smykkekataloger, og nu var de interesseret i at høre om jeg stadig fletter disse tasker, for så havde de en 5-6 bestillinger til mig. Det lyder jo meget spændende :) De ville lige finde ud af hvilke størrelser det skulle være, og så vender de tilbage. Så nu må jeg hellere liiige undersøge, om jeg stadig har nogle af deres kataloger liggende - skal jo bruge en hel del :)

Her er lige et billede af et par af dem som jeg flettede til dem :)
Det var en ret sjov opgave, da de gerne ville have nogle bestemte ting vist på taskerne :)

onsdag den 14. marts 2012

Forår

Er der noget bedre, end når foråret virkelig er over os? Nej vel :) Jeg nyder det i hvert fald. Alle forårsblomsterne pibler frem. Jeg var lige på tur med hunden rundt på grunden, og blomsterne er de mest mærkelige steder. Her er det vintergækkerne der står så flot mellem nogle træer i et læbælte...
 Og påskeliljerne er også godt på vej :)
Ville så gerne plante blomster i krukker, men har ikke fået købt nogle endnu, så det vil jeg have gjort i morgen :) Min far lavede en ny terrasse til os i sommers, og den skal også gøres forårsklar med masser af blomster.

Håber i andre nyder det fantastiske vejr lige så meget som jeg gør :)

tirsdag den 13. marts 2012

Begyndelsen på en ugle

Jeg er startet på at hækle en ugle, så nu må vi se hvordan det kommer til at gå :) Men kroppen er da snart færdig

Jeg har heldigvis fået hæftet "Hækling - trin for trin" af min mor, og det blev brugt flittigt når bl.a. 2 masker skulle hækles sammen :) Den er også blevet noget lille, jeg hækler åbenbart meget stramt. Spændende hvornår den bliver helt færdig.

Rigtig god dag :)

mandag den 12. marts 2012

Flere ugler i mosen

Gustav har endnu en gang været heldig, han fik nemlig fået denne fine barnevognsuro af sin mormor i går. I får selvfølgelig lige et billede både bagfra og forfra :)

Uglefamilien her på adressen i mosen er efterhånden ved at vokse sig stor :) Jeg synes simpelthen de er sååå søde, og man da ikke andet end at blive i godt humør når man ser på denne :)

Nu vil jeg kigge mig lidt omkring i blogland. Gustav sover nemlig formiddagslur, og vi har ingen strøm i et par timer pga. noget ledningsarbejde - men så er det jo godt at den bærbare er ladt helt op :)

God dag derude...

søndag den 11. marts 2012

Nyt garn til hæklenålen

Jeg var i fakta den anden dag, og de havde noget garn jeg ikke kunne lade være med at putte i vognen
Noget af bliver strikket til futter af min mor, og så tænkte jeg at jeg vil prøve at hækle et tørklæde efter en opskrift jeg har fundet... Så må jeg se hvordan det kommer til at gå :)
Håber i alle har en rigtig god weekend. Jeg ville gerne have haft lavet noget mere ved min blogs design, men det har jeg simpelthen ikke nået. Mon ikke jeg når det en dag :)

fredag den 9. marts 2012

Ny header

Som i nok har lagt mærke til, så har jeg fået en ny header :)

Det er Mia fra MammaMiasVerden der har lavet den. Se hendes blog lige her. Hun har åbent for bestillinger, hvis også du har lyst til at få hjælp til at få en flot header.
Jeg er simpelthen så glad for min, synes den er blevet super flot, så stor ros til Mia.

Jeg skal lige have lavet lidt mere om på bloggen, jeg har nemlig bestilt noget mere ved MIa, men mon ikke jeg får det gjort i løbet af weekenden :)

Rigtig god fredag aften...

Flere suttesnore

Jeg er blevet helt gode venner med min hæklenål, så vi har sammen lavet et par suttesnore mere
Jeg har endda begivet mig ud i et farveskift på den ene... Synes altså at det der hækling er lidt hyggeligt :) Overvejer at begive mig ud i at hækle en ugle, men ved ikke helt om det er for avanceret til mig endnu :)

Min yndlingstaske...

... er denne her
og synes da lige at i skal se den :) Jeg er helt vild med alle farverne på den, så den har været brugt rigtig rigtig meget.

onsdag den 7. marts 2012

En dåbskage og dagens vejr

Da Gustav skulle døbes tilbage i oktober, ville jeg rigtig gerne lave en dåbskage, og den fik jeg lige lyst til at vise jer.
Jeg havde lavet et par prøvekager først, så jeg ikke var helt på bar bund. Den er lavet af lyse hjemmebagte lagkagebunde, med hindbærmousse og tobleronecreme imellem. Gæsterne syntes heldigvis at den smagte rigtig godt :)
Det er ikke sidste gang jeg laver sådanne kager, det er faktisk ret sjovt :)


Og så lige til noget helt andet - hvad sker der lige for vejret i dag? Der sner jo!!! Nu var jeg jo lige kommet i forårshumør. Nå men så er det jo godt at jeg har tændt op i brændeovnen, og sidder med et dejlig stort krus te:) Mon ikke også snart Gustav vågner så vi kan hygge :)

Uglefamilien

er kommet op og hænge :) Det er egentlig længe siden, og kom så lige til at se, at jeg helt har glemt at vise et billede af Gustavs ugler, efter de er blevet til et fint uro over puslebordet
Han kan nærmest ikke få øjnene fra dem :)
Mon jeg bliver så god til at hækle, at jeg også kan lave sådan nogle...

tirsdag den 6. marts 2012

Den lilla taske er færdig...

... eller det vil sige næsten. Jeg har endnu ikke helt besluttet mig for om der skal skulderrem på, og derfor har jeg ikke syet en lynlås i endnu. Men sådan her ser den ud


På billedet ser farven lidt lysere ud end den egentlig er - den er mere mørk lilla.
Jeg er selv ret vild med den, men den er jo også lilla :) Hvad synes I? :)

mandag den 5. marts 2012

Et stk suttesnor


Jeg er jo nærmest blevet helt bidt af, at hækle :) Fik i weekenden hæklet denne nye suttesnor. (Samtidig kan i jo lige se de fine påskeliljer der pynter herhjemme)


Da den så var færdig, tænkte jeg at jeg ville forsøge mig med, at sy stof på, og det kom der denne fine suttesnor ud af :) Synes den er blevet okay til det er mit første forsøg med at sy stof på, men jeg brugte også denne gode vejledning


Dejligt at vi nu er fri for at sutten ryger på gulvet hele tiden. Jeg kan nok ikke lade være med at hækle flere, selvom det er begrænset hvor mange Gustav kan bruge, men det er jo rart med nogle i forskellige farver - så er der lidt at skifte med :)

fredag den 2. marts 2012

Den første Give Away

Ja jeg er lidt i forårshumør, og Gustav bliver 7 måneder i dag, så synes det er en god anledning til min første Give Away her på bloggen :)
Give Awayen er denne taske flettet af kaffeposer og måler ca 21 cm x 8 cm.


Reglerne for at deltage er:
1 lod for kommentar
2 lodder for kommentar + fast læser
3 lodder for kommentar + fast læser + link til min Give Away på din blog (brug gerne billedet)

Alle kan deltage, husk blot at skrive din mail adresse hvis ikke du har en blog.

Jeg trækker en vinder når der er 25 faste læsere på bloggen :)

Håber der er en masse der har lyst til at være med :)

Rigtig god fredag...


VINDEREN ER TRUKKET

torsdag den 1. marts 2012

Det går fremad med fletteriet

Sådan ser vores spisebord ud lige nu
Jeg har fået skåret de sidste kaffeposer i passende størrelse, og de er nu alle foldet som på billedet. Nu skal jeg bare have dem foldet de sidste par gange, og så er de klar til at blive flettet ind i det jeg startede på i går :)
Og så går jeg lidt og leger med tanken om en første give away her på min blog. Mon der ville være interesse for at vinde en flettet taske?